torsdag den 21. februar 2013

Heste tournedos med Arancini, Jordskokkepure og gulerødder


Hestekød. Addrrr siger mange, men det fordi de aldrig rigtigt har givet sig i kast med det. Mange har smagt det som hakkekød og fundet det sødt og vammelt. Det er der også noget om da fedtet er sødt, men det er ikke som folk beskriver det. Hestekød smager af oksekød med en snert af dyrevildt, hvilket giver den søde smag. Så hvis man vil undgå for meget sødme, så skal man vælge filet uden fedt eller Mørbrad.





Prisen på hest er ca. det halve af oksekød, hvilket gør det til et attraktivt alternativ til Oksekød.
Det lidt underlige ved hest er at jo ældre hesten er, jo møre bliver det.
En anden god ting ved at spise danske heste, er at de bliver slagtet lokalt, man fragter sjældent hesten over flere hundrede kilometer, da der er godkendte slagterier til at slagte heste over hele landet. så ved at spise danske heste, undergår vi de fragtes ud af landet og flere tusind kilometer syd på.

Denne ret lavede jeg også med oksetournedos til min kone, da hun netop er typen som siger Adddrrrr. Hun smagte min bøf og måtte indrømme, det kun var fordi hun vidste det var hest og hun havde okse at samligne med, hun kunne smage forskel. 1-0 til den døde hest!

Nå men her kommer retten til 2 personer.

Først skal du klarer gøre Arancinierne, jeg stegte mine mens bøffen var i ovnen og lod dem dryppe af på papir, hvor efter de kom i ovnen mens bøfferne hvilede.
Opskriften får du lige fra min inspiration og kilde Fjordrejen.dk se den Her

2 Hestetournedos a 200 gr.
200 gr. Jordskokker i små stykker
1½ dl. Piskefløde
1 håndfuld Mørk bladkål eller grønkål, groft hakket.
4 Gulerødder, skåret i grove trekanter.
1 tsk. smør
1 tsk. Kold smør
½ dl. Rødvin

Kog jordskokkerne møre i Fløden og blend det hele til en cremet pure.
Kog gulerødderne ca. 20 min til de er godt møre.
Brun bøfferne og steg dem i ovnen ca. 10-12 min. ved 180 C.
Kog panden af med rødvin til det bliver til glace, monter med lidt smør.
Varm pureen og juster evt. med lidt fløde. Tilsæt det hakket kål og smag til.
Vend gulerødderne med smør.

Server nu bøffen på en god klat pure, hæld lidt rødvin glace over.
Anret gulerødderne og Aracinierne omkring kødet.

Velbekomme!



2 kommentarer: