lørdag den 14. april 2012

Tri Tip af Amerikansk Angus (Cuvette)

Tri Tip eller Cuvette af Amerikansk Angus Kvæg - Bemærk den kraftige marmorering, karakteristisk for Angus kvæg
Stegen koster en tredje del mindre end Culotte af god kvalitet. Normalt vil jeg aldrig selv købe cuvette til steg, jeg bruger dem som oksebryst til langtids brasering.

Nå, men denne steg skulle steges som en filet. Flot rosa i midten og v. 150 C.
Jeg store forventninger til stegen og de blev indløst til fulde. Mørt som Filet og mørbrad, med en god  smag og saftig fylde.

Absolut anbefaleses værdig!


Her er hvad jeg gjorde:

Salt og Peber. Brunede den på en pande, først med fedtet ned i olie. Så blev den brunet på de andre sider, da jeg lagde den på den store kødflade tilsatte jeg en spsk. smør og et hakket løg.
Da den var brunet færdig satte jeg den i ovnen  med Cherry tomater på stilk, ved 150 C. i 60 min. og lod den hvile 20 min.
Fedtet blev hældt fra panden og kogt af med 1 dl. rødvin, tilsæt 3 dl. oksefond og reducer ind til det halve. Rør nu 2 tsk. Hindbær marmelade ud i saucen og sigt den. Inden servering tilsættes 1-2 dl. Piskefløde- Smag til og evt. jævn.

Jeg serverede ½ bagte kartofler til, hjemmelavet Onion rings og fyldte Portobellos
Opskriften på Onion rings:

Løg i 3 mm. skiver.
2 dl. mel
ca. 2 dl øl.
½ tsk. salt
Pisk dejen sammen og dyp løgene i.
Friter dem v. 180 C. til de er let gyldne.

Fyldte Portobellos:
4 Portobellos uden stok.
100 gr. Smør
1 spsk. Persille
1 spsk. Purløg
1 spsk. Rasp
Parmesan

Rør smør, urter og rasp sammen. Put dem i Svampene og riv parmesan over. Bag dem v. 200 C. i 15 min.

Lille tip!
Dagen før skulle vi have Pizza, jeg skar tynde skiver på 3 mm. som jeg brugte i stedet for mørbrad og filet. Super lækkert.



/Jesper




Ingen kommentarer:

Send en kommentar