Viser opslag med etiketten Æg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æg. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2012

Spansk inspireret omelet / æggekage

I mandags stod den egentlig på lasagne, men da fruen skulle til træning ønskede hun at spise senere end os. Ja, så retter man jo ind ;) jeg kiggede i køleskabet, der var bla. Masser af æg, chorizo pølse (middel stærk og ikke for tør), løg og hvidløg.
Jeg brugte til en person:
3-4 æg
3-4 spsk mælk
1 løg i skiver
1 fed hvidløg i tynde skiver
Chorizo i skiver efter ønske
Manchego efter ønske.

Løg og hvidløg blev sauteret klare i lidt olie, tag dem af panden (med 26 cm i dia.)
Put pølsen på og lad den stege 1-2 min. Tag dem af og læg på køkkenrulle.
Pisk æg og mælk med salt og peber evt. Lidt safran.
Put det på panden og lad det stege ved middel varme, prik med paleten så det våde løber ned under det bagte og løft lidt. Når æggene er næsten færdig bagte og der kun er lidt flydende æg. Lægges løg og Chorizo på den ene halvdel og riv en masse manchego ud over det hele. Fold nu omeleten over så den ligner en halvmåne og steg videre et par minutter og vend den ved hjælp af en palet mere.
Steg færdig og server med rugbrød og/eller salat

/Jesper

onsdag den 2. november 2011

Spaghetti Carbonara - Simpelt



Denne ret er min datters yngling. Hun bryder sig ikke om parmesan på f.eks. Bolognese, men her er hun klar over det er der og hun spørger altid om jeg nu har husket det.

Opskriften er efter Sølvskeen's, dog justeret lidt på mængderne. Jeg må indrømme jeg tror også dette er den originale, selv om de fleste påstår at Carbonara er med hvidvin og Fløde.
Grunden til jeg tror denne er den mest autentiske er at i min verden er:
1. Pasta var noget fattige folk spiste
2. Kød var nok ikke allemands eje i det gamle Italien, det var det jo heller ikke i DK.
3. Pancetta som oprindelig bruges er et konseveret stykke kød, altså igen IKKE en luxus vare som frisk kød.

Nå, men grunden til jeg ikke laver med pancetta er at Kone og børn ikke kan lide det.

Så her er min Datters ynglings ret:

Du skal bruge følgende til 4 personer
500 gr. Spaghetti
400-500 gr. God Bacon i strimler
4 past. æg
100 gr. Frisk revet Parmesan eller ½ og ½ med Pecorino
1 fed Hvidløg
1 Kvist Rosmarin
1 spsk. Olivenolie
Salt og Peber

Nu gør du som følgende!
Kog pastaen efter anvisning - Steg bacon sprød men ikke hård og for mørk i olien med hvidløg og rosmarin. Bliver urterne for mørke, tages de op.
Riv i mellem tiden osten FINT!
Si pastaen og vend æggene i massen, pas på ikke at varme for hårdt op, da de vil blive til røræg i stedet. Vend osten i, gem lidt til anretningen.
Op i en dyb tallerken, drys med Salt, Peber og Bacon - Afslut med et drys ost. Server med godt brød.

Bon Appetito!