I vinters tog jeg mit jagt tegn. Planen med det var egentlig ikke at jeg skulle bruge det, men mere for at lære mere om vildt som jeg sælger en hel del af på arbejde.
Men nu ville det sig lidt anderledes, så jeg har fået købt mig et S/S 12/70 Haglgevær af naboen og trænet i sommer på Lerduerne.
Jeg har en del kollegaer som er aktive jægere og vi var 3 som aftalte vi skulle på andetræk Lørdag d.1/9 om aftenen og igen søndag morgen på Randersfjord.
Da vi begyndte at snakke om det, blev vi enige om at det da skulle være Nak og Æd tema.
Grunden er at vi som sagt alle er jægere (Er jeg jo nu i skrivende stund, da jeg har været på jagt), samt vi har en stor passion for mad og råvarer, desuden er 2 af os uddannet slagtere og den sidste er kok.