lørdag den 25. juni 2011
Confiteret Label Rouge lår til Grill
Grunden til der ikke er mål på, er at det hele er baseret på Vægten af lår, samt størrelse på Gryde/Ildfastfad.
Til 4 personer:
4 Hele Labelrouge lår (andet kan også bruges)
Salt
Groft Peber
Timian
Rosmarin
Salvie
Æblesaft
Hønsefond
Andefedt
1. dag
Lårene saltes med:
10 gr. Salt pr. kg.
2 gr. Peber pr. kg.
Urterne hakkes groft og blandes med lårene som nu skal stå 24 timer på køl.
2. dag
Lårene duppes tørre for væde, da dette har tendens til at branke.
Et ildfastfad eller gryde klargøres med ca. 2 cm. andefedt i bunden, hvorpå lårene lægges i et lag.
Der hældes nu lidt kold hønsfond og æblesaft på, samt mere andefedt.
Forholdene skal være ca. 1 del hønsefond – 1 del æblesaft – 2 del Andefedt.
Gryden sættes nu i en koldovn med låg over og ovnen sættes til 120 C. De skal nu stå her ca. 2-3 timer, de må ikke bulderkoge men bare stå at hygge sig til de er færdige. Dvs. der skal komme klar væske ud af dem hvis man stikker i dem og de skal begynde at slippe benene.
Nu skal de bare stå natten over i lagen på køl.
3. dag
lårene tages ud af lagen/fedtet og lægges på et fad. Opvarm lagen, bare til den er smeltet og pensel nu lårene godt med dette.
De kan nu grilles eller steges i ovn ved 225C. i ca. 20 min. til de er sprøde.
Server med stegte rosmarin kartofler, salat og en fad lageret Chardonnay.
tirsdag den 17. maj 2011
Udenlandsk fjerkræ - Hvorfor ikke?
Ja hvorfor ikke. Mange dansker har den idé, at udenlandsk fjerkræ er fyfy. Hvorfor spørger jeg? Nogle mener simpelt at Dansk er bare bedst.. tsk tsk hvilken arrogance, hvad ang. Fjerkræ er vi desværre langt fra, det meste herhjemme er stadig fremstillet i store stalde hvor kyllingerne går og skraber op af hinanden så de mangler fjer. Så er der friland, det er meget meget begrænset hvad man kan få der, producenterne kan vel tælles på en hånd, medmindre vi er ude i stalddørs salg. Økologiske kyllinger er jo en ren farce i Dk.
Jeg må indrømme at jeg med god samvittighed køber fransk det øjeblik jeg har muligheden. Deres traditionelle fjerkræ er pænt mere kødfuldt end vores, med undtagelser igen. Deres friland er langt foran vores, tag deres Label Rouge. Gode og vel afprøvet regler og krav til producenterne, slagterierne og Racerne. Man kan se på en kylling af Label Rouge at de har gået ude, underlåret er næsten dobbelt så langt som på en DK "velfærds" kylling, det samme gælder også brystet. Når man så har fået styr på tilberedningen, kan man gå all-in og forkæle et hold venner med en Bresse Kylling eller kapun. Bresse er fjerkræets svar på en Bugatti Veyron og lige så sjælden, især Kapunen.
Mange vil jo nok sige " Hvad med bakterierne?" Ja, hvad med dem? Alle bakterier i fjerkræ er dræbt når det er gennem stegt og her menes ikke " forkullet fjerkræs lig, som stegetiden er oplyst i Karolines Kød leksikon". Det er ganske simpelt med fjerkræ, hygiejne, som alt andet, man vasker også hænder efter at have rørt ved æg og man vasker persille og holder kød og grønt adskilt.
Så far nu bare roligt ned og køb en ORDENTLIG kylling og behandel den med respekt, så vil alle gæster sætte pris på den, som var det højreb. Jeg vil følge op med en artikel om tilberedning senere i dag.