Hilton Kød. Det sidste nye skud på slagter træet, som er ved at vokse sig ihjel. Jeg forstår ikke at man fjerner slagterne fra supermarkeder og putter dem i Fabrikker som Hilton, så man kan masse producere kød med mange dages holdbarhed og nul mulighed for flexibeliteten inden for udskæring og størrelse, samt ikke mindst "charmen" i godt kød. Jeg forstår godt Rema 1000 gør det, det er en " Discount " forretning, men de har mange gange et lige så stort udvalg som en Superbrugs.
Men tilbage til de større supermarkeder, i Føtex er man også begyndt at få mere og mere fra Danish Crown og Harboe Farms som er forskåret/hakket og pakket. Dog skære de dog meget mere end de fleste Kvickly'er. Nu er de dog begyndt at spare på omkostninger, ved at gøre det umuligt at kunne bemande hele åbningstiden, så man nu risikere at møde en delikatesse ansat, som har begrænset viden om kød og desværre også om tilberedning. Nu skulle man så mene at Superbest tog sig sammen og sagde "undskyld" for kødskandalen (ikke sagt de var de eneste) og tog tetten og gav den gas, de fleste af deres slagtere er udstyret med røgovn mm. Som nogle af de eneste.. men nej. Her er man også begyndt at spare på bemanding og skære ind til benet. Med disse tendenser begynder man jo at tænke om det virkelig er det forbrugeren ønsker. Færdig pakket kød og mange gange en slagter uden viden om ordentlig madlavning og viden om sine produkter?!
Jeg prøver som slagter at tage afstand fra dette, ved at sætte MIG ind i alt hvad jeg kan om kød og madlavning. De elever jeg arbejder med prøver jeg at tvinge i samme retning og det virker, de skal nok blive blandt landets bedste slagtere.
Dog har jeg også en idé om at forbrugeren selv har stor del i denne udvikling. Under kødskandalen råbte forbrugerne højt og syntes alt dette var for dårligt!! Jeg sidder bare og tænker... Hvis grønthandleren har råddent frugt, så køber man det ikke, for her bruger man sin fornuft, det gør man ikke med kød. Hvorfor? Spring over marineret kød hvis du er i tvivl, hakke kød er nemt at se og lugte om det er frisk. Få en dialog med din slagter og opbyg tillid.
Måske lyder jeg bitter, men det går ikke en dag uden en af mine kunder vil have mig til at bryde fødevare lovgivningen. Og de bliver lige sure over et nej, alle som en. Men jeg kan ikke lade være med at tænke om de ikke glædeligt kiggede med i aviser og programmer når der var kødskandale og klappede i deres hænder af fryd.
Skriv gerne jeres kommentar omkring jeres slagter og fortæl hvorfor. Har du en Blog, kan du jo tage et billed af ham og ligge det op der med ros ;) så han kan få flere kunder.
/Jesper