søndag den 30. september 2012

Paleo - Stenaldermad..... Jeg bliver nok nød til at hoppe på.

Jeg har længe set ordet Stenalderkost og hvergang har jeg hidset mig lidt op og har aldrig læst om det. Da jeg står af når diæter får navne!!!!

Men forleden nævnte en af mine kollegaer det for mig, da han også er i gang med at tabe sig og en endnu større gourmet nørd end jeg. Han nævnte Thomas Rohde som eksempel som vi begge er fans af. Jeg skal selv til et seminar næste tirsdag på Aros i Aarhus for at høre om grisens fremtid i DK, her vil han holde et fordrag om Paleo!

Jeg står i den situation at jeg skal tabe mig, jeg er sgu blevet for rund og i alt for dårlig form. Så jeg sad og surfede lidt på Madblogs.dk da jeg faldt over Stenalderkost og Crossfit, hvor jeg læste lidt mere om det. Jeg må sige jeg blev lidt interesseret da jeg læste det og har nu læst lidt mere om det og fået fat i nogle bøger.

Jeg vil dog fra starten sige at jeg får svært ved at køre 100 % Paleo, da jeg har kone og 2 børn, som ikke skal tvinges ud i det her, men gerne vil bakke mig op. Men jeg ved der ikke bliver "overskud" i hverdagen til at vi kan lave 2 slags mad hver dag, så jeg må se på at lave en overordnet regel for mig selv hvad jeg kan tillade mig at bruge fra det Moderne samfund.

Sukker, slik og Sodavand kan jeg godt skippe, mere med øl og rødvin som bliver det store problem.

Men I morgen skal jeg i gang. Den 1. Oktober er jo altid den bedste dato at starte sådan noget på!

Mens jeg nok vil dele mine opskrifter, vil jeg stadig komme med opskrifter af "almindelig" oprindelse, da jeg har nogle liggende endnu og der kommer sikkert også noget om How to o.lign. Så jeg går ikke i den anden grøft... Paleo - Stenalderkost er jo ligesom skrevet ind i bloggens navn... KØD OG KYLLING!!!!

Ønsk mig held og lykke, smid gerne links til Paleo opskrifter.

/Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar