mandag den 20. februar 2012

Efter en lang uge - Med vinsmagning

Lækker Sauterne som man kan betale sig fra :-)


Efter en lang arbejds uge i sidste uge, afsluttet med en klasse vinsmagning Lørdag med vinklubben hvor temaet var Bordeaux med der tilhørende vine fra bl.a Cos D'Estournel, Chateau Kiwan, La Grange og Mouton Rothschild er det tid til hygge.
Konen er i aften-vagt de næste par dage, så ungerne og jeg skal hygge.
Så i aften står den på maks afslapning med Hjemmelavet Pizza, Far til Fire og Cote de Rhone på vand glas og fedtede fingere.


Selve smagningen var et hit. Vi startede ud med en flaske Hvid, det var Clementine de Pape Clement, en lækker frisk og fyldig vin med masser af frugt ala honningmelon, hyldeblomst, ananas o.lign. Jeg havde valgt lidt utraditionel at servere Svinekæber af Sortefodsvin til. Kæberne var vakuum pakket med Andefedt, peber, rosmarin, timian og Balsamico syltetløg, derefter kom de i vand ved 80C. i 2 timer og kølede natten over, inden de kom på en varm pande og karameliseret og serveret med Perlebyg med Æbler. Vinen klarede det fantastisk, var selv overrasket.
Mouton'en var ramt lige Spot-on, selv om den var fra det forfærdelige år 1997, men til en tusse var det sgu et godt glas.
Chateau Kiwan var også et super glas vin, den overgik La Grange 98 som nok skulle have været drukket for 1-2 år siden, men som vandt utrolig meget hen over aftenen og blive et rigtig godt glas vin alligevel.

Vi sluttede af med et glas Sauterne fra Rousset-Peyraguey, som smagte skønt, med masser af Honning, Abrikos, melon og frisk syre med en god balance af ædel råd i finissen. Alt i alt en smuk aften.

/Jesper

ps. Billederne er desværre taget med mobil, men har prøvet at redigere mig ud af det.



Cos d'Estournel med det flotte orientalsk inspireret slot

Ingen kommentarer:

Send en kommentar